Blog Image

strik

Dacapo

Færdig strik 2009 Posted on Sun, March 15, 2009 09:26:47

Det er blevet til endnu en Hanne Falkenberg model her i 2009. Denne gang Dacapo strikket i Kauni 100% uld.

Da jeg købte garnet, fik jeg kommentaren “Modigt farvevalg” med af en af de andre kunder, som jeg dog kender. Jeg føler mig ikke specielt modig, men kan godt lide at eksperimentere lidt med farverne. Blå og sorte cowboybukser kan også blive lidt kedelige i længden, og så gør det ikke noget at der er lidt mere spræl i trøjen.

Farverne er måske ikke helt korrekte på billedet. Garnforbruget har været 50 g pink JJ7, 240 g orange QQ og 260 g rød GG.

Jeg kunne godt tænke mig denne model i Kobolt og Aqua, men jeg har lige nogle andre projekter, så det bliver nok ikke før denne er slidt op. Jeg er meget glad for at strikke i Kauni-garn, og har heldigvis ingen problemer med at bruge uldtrøjer. Jeg kan sagtens bruge trøjen kun med en kortærmet t-shirt under.



Gloria

Færdig strik 2009 Posted on Sun, March 15, 2009 09:07:06

Så har jeg endelig fået taget billeder af mit færdige strik.

Den første trøje er Hanne Falkenbergs Gloria. Julegaven fra min arbejdsgiver blev omsat til dette strikkekit med god hjælp fra min egen tegnebog.

Ærmerne er blevet lige lovlig lange, så ombukket er lidt større end jeg bryder mig om, men ellers er trøjen bare helt perfekt og lækker at have på. Den er allerede blevet flittigt brugt.

Jeg har strikket den i str. L – hvis jeg skal strikke den igen vil jeg nok vælge str. M.