Blog Image

strik

Rasmillas Hættetrøje

Færdig strik 2009 Posted on Sat, January 09, 2010 14:38:00

Denne trøje har jeg strikket i farven aquamarine fra Holst Garn. Den er strikket med dobbelt tråd. Den er foræret bort til min fætters dreng.



Maskinstrikket sjal

Færdig strik 2009 Posted on Sat, January 09, 2010 14:31:05

Det eneste brugbare fra mine strikkemaskiner er dette sjal strikket i 100% uld fra Snældan. Jeg har aldrig tidligere kunnet forliges med at bruge et sjal. Det glider ned ad armene og er mere til besvær end til gavn. Det har ændret sig og jeg har det helt dårligt hvis jeg glemmer at få det med på arbejde. Det er nemt at tage af og på alt efter om jeg har det varmt eller fryser, og det kan bruges til at varme om andet end skuldrene. Det har virkelig været en succes-oplevelse og jeg må virkelig have lavet flere i forskellige farver.



Topstykke fra Geisk

Færdig strik 2009 Posted on Sat, January 09, 2010 14:18:31

Topstykket fra Geilsk strikket i 100% uld fra Holst Garn i farven aquamarine. Den bliver flittigt brugt til arbejdsbrug, men kræver et sjal over, da jeg ellers kommer til at fryse om armene. Jeg overvejer at lave en gammeldags sengetrøje eller langskaftede pulsvarmere.



Rasmillas Fiona

Færdig strik 2009 Posted on Sat, January 09, 2010 12:57:22

Denne lille pigetop blev også færdig i 2009. Jeg synes ikke faconen er perfekt, så i stedet for at lave en mere og bruge dem som gave til min fætters tvillinger, ender jeg nok med at lægge den i en af Rokken.dk’s kasser med strik til krisecentre.



Spencer i Mini Vital fra Hjertegarn

Færdig strik 2009 Posted on Sat, January 09, 2010 12:51:33

Denne spencer arbejdede jeg hårdt på at få færdig til juleaften. Det lykkedes og jeg er rigtig glad for resultatet. Den bliver helt bestemt et hit til arbejdsbrug denne vinter.



Ballonkjole

Færdig strik 2009 Posted on Sat, January 09, 2010 10:07:11

Jeg købte dette kit til Husflidsmessen i Viborg i september. Den er strikket i shetlandsuld, men jeg er ikke helt vild med det færdige resultat, så den bliver nok ikke slidt op. Den var fantastisk og hurtig at strikke, fordi den består af 8 firkanter. Det animerer til lige at gøre en firkant færdig eller lige få begyndt på en ny. Grunden til at jeg ikke er vild med den er nok, at jeg har strikket den for stramt, således at den buler for meget. Jeg tror, jeg vil blive glad for modellen, hvis jeg strikker den i alpakka, da den så vil trække sig i længden. Det bliver ikke nu, da jeg har besluttet, at garnlageret skal reduceres, og jeg har ikke alpakka på lager i den mængde.